English
Indonesia
Svenska
Bai Miaowen
বাংলা
русский 
Polski
Français
Čeština
slovenščina
Italiano
hrvatski
Overalt i verden forårsager COVID-19-pandemien et betydeligt tab af liv, forstyrrer levebrødet og truer de nylige fremskridt inden for sundhed og fremskridt hen imod globale udviklingsmål fremhævet i 2020 Verdenssundhedsstatistikken offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag.
”Den gode nyhed er, at mennesker overalt i verden lever længere og sundere liv. Den dårlige nyhed er, at fremskridtstakten er for langsom til at opfylde målene for bæredygtig udvikling og vil blive smidt yderligere ud af COVID-19, ”sagde Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO's generaldirektør.
”Pandemien fremhæver det presserende behov for, at alle lande investerer i stærke sundhedssystemer og primær sundhedspleje, som det bedste forsvar mod udbrud som COVID-19 og mod de mange andre sundhedsmæssige trusler, som mennesker rundt om i verden står over for hver dag. Sundhedssystemer og sundhedssikkerhed er to sider af den samme mønt. ”
WHOs verdenssundhedsstatistik - en årlig kontrol af verdens sundhed - rapporterer fremskridt mod en række nøgleindikatorer for sundhed og sundhedstjenester og afslører nogle vigtige erfaringer med hensyn til fremskridt hen imod de bæredygtige udviklingsmål og mangler, der skal udfyldes.
Levealder og sund forventet levealder er steget, men forskelligt.
De største gevinster blev rapporteret i lande med lav indkomst, hvor levealderen steg 21% eller 11 år mellem 2000 og 2016 (sammenlignet med en stigning på {{5} }}% eller 3 år i lande med højere indkomst).
En drivkraft for fremskridt i lande med lavere indkomst var forbedret adgang til tjenester til forebyggelse og behandling af HIV, malaria og tuberkulose samt en
antal forsømte tropiske sygdomme, såsom marsvin. En anden var bedre mødre og børns sundhedspleje, hvilket førte til en halvering af børnedødelighed mellem 2000 og 2018.
Men på en række områder er der sket en fremgang. Immuniseringsdækningen er næppe steget i de senere år, og der er frygt for, at malariagevinster kan vendes. Og der er en samlet mangel på tjenester inden for og uden for sundhedssystemet for at forebygge og behandle ikke-overførbare sygdomme (NCD'er) såsom kræft, diabetes, hjerte- og lungesygdom og slagtilfælde. I 2016 kunne 71 procent af alle dødsfald verden over henføres til NCD'er, med størstedelen af de 15 millioner for tidlige dødsfald (85%), der forekom i lav- og mellem- indkomstlande.
Denne ujævne fremgang afspejler stort set uligheder i adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet. Kun mellem en tredjedel og halvdelen af verdens befolkning var i stand til at få vigtige sundhedsydelser i 2017. Servicedækning i lande med lav- og mellemindkomst er fortsat godt under dækningen hos velhavende lande; det samme gør densitet for sundhedspersonalet. I mere end 40% af alle lande er der færre end 10 læger per 10 000 mennesker. Over 55% af landene har færre end 40 plejepersonale og jordemorepersonale pr. 10 000 mennesker.
Manglende evne til at betale for sundhedsydelser er en anden stor udfordring for mange. På baggrund af de nuværende tendenser estimerer WHO, at i år 2020 bruger cirka 1 milliarder mennesker (næsten 13 pct. Af den globale befolkning) mindst 10% af deres husholdningsbudgetter for sundhedsvæsenet. Størstedelen af disse mennesker bor i lande med lavere mellemindkomst.
"COVID-19-pandemien fremhæver behovet for at beskytte mennesker mod sundhedsmæssige nødsituationer samt at fremme universel sundhedsdækning og sundere populationer for at forhindre folk i at have behov for sundhedsydelser gennem multisekotrale indgreb som forbedring af grundlæggende hygiejne og sanitet," sagde Dr. Samira Asma, Assisterende generaldirektør hos WHO.
I 2017 blev mere end halvdelen (55%) af den globale befolkning estimeret til at mangle adgang til sikkert styrede sanitetstjenester, og mere end en fjerdedel (29%) manglede sikkert- administreret drikkevand. Samme år manglede to ud af fem husstande globalt (40%) grundlæggende håndvaskefaciliteter med sæbe og vand i deres hjem.
Verdenssundhedsstatistikken fremhæver også behovet for stærkere data- og sundhedsinformationssystemer. Ujævn kapacitet til at indsamle og bruge nøjagtige, rettidige og sammenlignelige sundhedsstatistikker, undergraver landenes evne til at forstå befolkningens sundhedstendenser, udvikle passende politikker, allokere ressourcer og prioritere interventioner.
I næsten en femtedel af landene har over halvdelen af nøgleindikatorerne ingen nylige primære eller direkte underliggende data, en anden vigtig udfordring i at gøre det muligt for lande at forberede sig på, forebygge og reagere på sundhedsmæssige nødsituationer som den igangværende COVID-19-pandemi. WHO støtter derfor lande med at styrke overvågnings- og data- og sundhedsinformationssystemer, så de kan måle deres status og styre forbedringer.
”Beskeden fra denne rapport er klar: Da verden kæmper mod den mest alvorlige pandemi i 100 år, blot et årti væk fra SDG-fristen, skal vi handle sammen for at styrke den primære sundhedsvæsen og fokusere på de mest sårbare blandt de mest udsatte os for at fjerne de grove uligheder, som dikterer, hvem der lever et langt, sundt liv og hvem der ikke gør det, ”tilføjede Asma. ”Vi vil kun få det ved at hjælpe landene med at forbedre deres data- og sundhedsinformationssystemer.”